Sløv returkamp uden konsekvenser

TTH - Minsk, CWC, 2013. Foto: hfoto.dk

Team Tvis Holstebros damer spillede søndag en sløv returkamp i Cup Winners Cup, men er alligevel videre til næste runde. Gæsterne fra Minsk vandt med 26-29, men lørdagens sejr bringer TTH videre med cifrene 57-51. “Det var bestemt ikke tilfredsstillende, hvad vi leverede i dag. Og vi kan ikke være en sådan indsats bekendt, hverken over for tilskuere, os selv eller den trøje, vi har på,” udtalte en ikke udpræget tilfreds cheftræner, Niels Agesen, efter kampen. Kristina “Mulle” Kristiansen var igen mest scorende for TTH med fem mål.