Fredag d.22.maj blev GOG Svendborg TGI budt op til dans på Idrætscenter Vest af et veloplagt TTH mandskab. I ryggen havde hjemmeholdet 2248 engagerede tilskuere, som i den grad bidrog til iscenesættelsen af en unik håndboldoplevelse i det ellers regnvejrstriste Vestjylland.
Lad det være sagt med det samme. Kulissen var sat med et rekord stort antal tilskuere, armeret til tænderne med crepe ruller og alverdens klap-forstærkerne aggregater. Kampens start bar præg af nervøsitet fra begge mandskaber, og målscoringen gik trægt indtil stillingen 6-6. Begge hold havde svært ved at finde det flotte angrebsspil frem, og forsvarene i begge ender havde godt fat. Især hjemmeholdet havde svært ved at spille sig frem til åbne chancer, men to tidlige udvisninger af GOG’s Olof Ask gjorde at hjemmeholdet hang på. Herfra kom der lidt mere gang i offensiven, og resten af første halvleg bølgede frem og tilbage, først til GOG føring 6-9 så til TTH føring på 10-9 og afslutningsvis en 13-11 føring til hjemmeholdet. Første halvlegs største dramatik opstod da Søren Tau diskede op med noget nær årets tackling da en på forhånd noget hidsig Kasper Jørgensen først snød Patrick Olsson og i sidste sekund blev fanget af den unge forsvarsdirigent. Resultatet blev at Kasper Jørgensen på barnlig vis valgte at skubbe hårdt til Søren Tau, der dog på vanlig rolig vis rystede på hovedet af GOG-spilleren og stillede sig på plads for at genoptage spillet. Allerede i første halvleg var der fra fynsk side gentagne gange stor utilfredshed med dommerparret, der dog i undertegnedes øjne løste problemerne ganske fornuftigt. Alt i alt bar første halvleg præg af fight, men blev aldrig nogen flot håndboldoplevelse.
Det var imidlertid noget som et anderledes velspillende TTH-mandskab så ud til at ville lave om på fra anden halvlegs start. Således blev GOG i de første ti minutter af anden halvleg sat til vægs så det gav genlyd på Idrætscenter Vest. 18-11 stod der pludselig på tavlen, en føring som i stor grad blev sikret af en Micael Bruun der gang på drev gæk med ellers helt frie GOG spillere, og således leverede et hav af redninger og holdt buret helt rent de første ti minutter af anden halvleg. GOG-spillernes frustration lyste ud af dem, og denne frustration så ud til at blive kanaliseret over på et ellers udmærket dommerpar, der måtte ligger øre til meget. Ja nogen vil nok også argumentere for at de lagde ører til for meget. I hvert fald kom det meget bag på undertegnede at mange af de bærende kræfter på GOG mandskabet brugte mere tid på at vise deres utilfredshed med dommerparret end de brugte på at spille håndbold. Det resulterede i endnu større frustrationer, og dermed endnu mere brok. I sær i to situationer så det ud til at koge helt over for GOG’erne, der kun fik lov til at blive på banen på grund af det tålmod dommerne udviste dem. Som i første halvleg var Søren Tau involveret da han i en kontra blev ramt hårdt i hovedet af en noget overgearet Fredrik Petersen, der som resten af GOG-holdet brugte mere tid på at være forarget over dommerne end at spille håndbold. Søren Tau måtte have behandling, men dommerne valgte allernådigst at overse begivenheden, der hvis den var blevet opfanget nemt kunne have resulteret i minimum en udvisning. Den anden kritiske situation opstod da en TTH-spiller, tilsyneladende til GOG’s store fortrydelse, måtte have hjælp af klubbens fysioterapeut. I hvert fald omringede flere GOG-spillere den skadede spiller så hjælpen ikke kunne nå frem. Det er vel irrelevant om spilleren var hårdt ramt eller ej – GOG’erne opførte sig som børn der ikke må få slik, og den kloge narrede den mindre kloge. I det hele taget lignede flere af GOG-spillerne i flere situationer nogen der havde mere brug for en erfaren pædagog end en træner.
GOG valgte i et sidste forsøg for at indhente TTH forspringet at gå helt frem og mandsopdække både den stærkt spillende Joacim Erntsson og HC Lund. Dette skabte en smule panik, men Claus Uhrenholdt valgte klogt at tage sin time-out og få talt en løsning på plads. Efter dette så det dog ud som om en blanding af nervøsitet og et par tvivlsomme kendelser igen skulle skabe spænding. Og som man kender GOG, gik det pludselig rigtig stærkt. På fem minutter var stillingen pludselig ændret så TTH havde en snæver to-måls føring med sig til de sidste tre minutter. Men efter ellers at have slækket lidt på niveauet efter en ellers helt fantastisk start på halvlegen, tog kampens helt store oplevelse, veteranen Michael Bruun atter fat og redede to afgørende situationer. Dette blev kampens afgørelse, og fynboerne blev sendt hjem til Gudme med et mere end fortjent nederlag på 29-27. GOG har nu en fem dage til at sunde sig, og måske få talt opførslen på Vest igennem, før returkampen i Gudme på onsdag.
Dagens drage var Michael Bruun, der i perioder af kampen var aldeles uhyggelig i målet. Men også de to svenskere Joacim Ernstsson og Patrick Olsson var fremragende; den første blev både topscorer og iscenesatte holdkammeraterne på enestående vis, mens sidstnævnte scorede syv mål på lige så mange skud, og dermed overvandt den ellers til tider svingende træfsikkerhed. Søren Tau kæmpede på vanlig vis, og Erik Hucko så ud til at være mere klar end han har været i lang tid. Eneste minus var de to fløje Lars Rasmussen og Lars Erik Bjørnsen, der gjorde det fint defensivt, men offensivt ikke fik nok ud af det. Især så sidstnævnte til tider decideret bange ud da han flere gang undlod at tage duellen med GOG’s stærke målmandsduo. Endvidere spillede ellers rutinerede Lars Rasmussen en uheldig rolle de sidste ti minutter da han flere gange tabte hovedet og forærede GOG’erne bolden. En lille detalje var at Nikolaj Mehl fik fem minutter på banen og leverede varen med både en frispilning og et flot mål. Godt gået af en marginalspiller i en ellers presset situation.
Til sidst skal der siges et kæmpe tak til de 2248 tilskuere der skabte en fantastisk kulisse og i den grad tilførte spillerne gejst og vindervilje!