Trods en femmåls føring til AaB med bare 12 minutter igen lykkedes det ikke for AaB Håndbold at bevare status af ubesejret på hjemmebanen Aalborg Stadionhal.
Modstanderne fra Team Tvis/Holstebro tog nemlig en velvalgt time out, der helt slog nordjyderne ud af kurs og bare nogle få sekunder før tid scorede vestjyderne målet til 24-23. Hos AaB var Børge Lund en af profilerne specielt i 2. halvleg, hvor han med fire mål i træk sendte nordjyderne på sejrskurs – uden at det altså holdt i den sidste ende.
Kilde: Nordjyske Stiftstidende.