Lodtrækningen til kvindernes Europa Cup/ Cup Winners Cup er blevet trukket og det blev ikke et russisk hold for tredje gang i træk til kvinderne fra Team Tvis Holstebro. Til gengæld skal den tidligere draginde Ann-Grete Nørgaard på besøg i Gråkjær Arena med sin nye klub Viborg HK.Lodtrækningen stod mellem HC Lada, Zvezda Zvenigorod eller Viborg, da der her til formiddag skulle trækkes en modstander til 1/4 finalen i Europa cuppen for kvinder. Man kunne næsten lige så godt bestille billetten til Rusland, da de seneste to modstandere for TTH har været russiske, det blev dog ikke til den tredje i denne omgang.
TTH har kæmpet med Viborg i kampene med betydning, hvor Viborg både tog pointene i ligakampen og avancement i den hjemlige pokalturnering. TTH har dermed revanche til gode mod de grønblusede.
Selvom det er “kedeligt” at møde et dansk hold fra Midtjylland i en europæisk turnering er det godt for pengepungen. Det er dyrere at skulle flyve til Rusland for at bruge en overnatning der og hjem igen end at hoppe på bussen og kører en god time til Viborg Stadionhal.
Kampene spilles i de sidste to weekender af februar med den første kamp i Gråkjær Arena.